Lad det bedste af Aarhus
blive en del af din hverdag

NÆSTE ÅBENT HUS ARRANGEMENT: 08.01.2017 KL. 12.00 - 14.00
SCROLL NED OG SE MERE

397 familieboliger med sublim beliggenhed

Havneholmen er et storstilet projekt med ikke mindre end 397 familieboliger på én af byens absolut mest attraktive adresser. Her har du alt, hvad hjertet kan begære inden for rækkevidde, og du kan stadig nå at leje dig ind i én af de eftertragtede familieboliger. Vælg mellem to til fem værelser på mellem 74 og 145 m2 - alle med altan eller adgang til terrasse. Tredje og sidste etape står klar til indflytning d. 1. februar 2017, så skriv dig på interesselisten i dag 

 

 

Arkitekturen

Tegnet til området - designet til livet

Med fokus på områdets udvikling, mikroklima og et ønske om at skabe et mangfoldigt liv ved vandet har C. F. Møller kreeret det moderne og stilfulde boligbyggeri - Havneholmen. Et smukt ydre kombineret med en gennemtænkt indre arkitektur sikrer generøse mængder dagslys, adgang til altan og tidløse designs over hele linjen.

Boligerne

Havneholmen er herlighed fra inderst til yderst

Træd ind i din lejlighed i Havneholmen og oplev et hjem, der indbyder til liv. Nyd tilværelsen i gennemlyste stuer, tag et glas vin på altanen og lad dig inspirere af en evigt skiftende udsigt. Eller find en plads i solen og tag en hyggesnak med naboerne i bygningens hjerte – et fælles gårdrum med opholdspladser og smuk strandengsinspireret beplantning.

Beliggenhed

Ro og liv i ét

Med en beliggenhed på første parket til vandet inviterer Havneholmen til en hverdag i særklasse. Stå op med solen og byd dagen velkommen med én af byens bedste udsigter. Indtag det pulserende byliv, de kulturelle indtryk og gastronomiske oplevelser. Giv plads til rekreativitet i grønne omgivelser med en tur i altid smukke Riis Skov. Og tag del i det nye attraktive centrum - Aarhus Ø.

Skriv dig på interesselisten i dag

Udfyld nedenstående formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt